Om Naturbørn

Pædagogik

Et af de væsentligste kendetegn ved den pædagogik, der praktiseres i vores børnehuse er, at man først og fremmest lader børnene være børn, legende børn, og at vi lader dem blive i fantasien og ikke mindst i magien.
Det lille barn har fra 0-7 år brug for efterligning, og derfor vil man altid se vores pædagogiske personale lave meningsfulde hverdagsgøremål, dette for at barnet kan blive inspireret i sin leg. Dette kan være alt fra havearbejde, madlavning, syning, rengøring osv.

Alt dette gøres så vidt muligt i naturen, da denne har en stor betydning og en meget væsentlig rolle for vores pædagogik i hverdagen, ugentligt og hele året rundt. Børn hos os er ikke i tvivl om årstidernes skifte, særpræg og stemninger, da vi oplever og sanser den hver eneste dag både inde og ude.
Vi har en meget rytmisk hverdag, som er vigtig for det lille barn. Det giver barnet en indre tryghed at mærke en tydelig, daglig rytme, og denne indre tryghed er den første forudsætning for, at barnet kan suge verden til sig gennem den efterlignende leg frem til 7- års alderen.

Dagligdagen i børnehusene veksler mellem den frie leg og samling af børnene til fx. sangleg, eventyrfortælling, tegning, maling og forberedelse til årstidsfester. Alt dette foregår i en daglig rytme, hvor de samme ting sker i samme rækkefølge. Dette gør sig også gældende i lillegruppen.
Den frie leg er vigtig for os i børnehusene, da vi mener det aldrig har været vigtigere at børns liv og hverdag er fyldt med leg, fantasi og mulighed for at gå på opdagelse i naturen både på egen hånd uden nogen form for afbrydelser og ikke mindst sammen i et fællesskab. Hos os er den frie leg vigtig, da det er her barnet lærer en masse om sig selv og sin omverden. Det er her barnet skaber vigtige kompetencer, som skal bruges senere hen i livet. Husk ”barndommen genudsendes ikke”.

Sangleg er hos os en af de vigtigste øjeblikke i hverdagen og noget vi udøver hver eneste dag. Det er her fællesskabet kommer i spil, og mødet menneske til menneske i mellem opleves. Alle børn bliver nævnt og ingen glemt – alle bliver set og inddraget. Barnet vil hos os gennem sangleg mestre det at opleve at man er en del af noget der er større end en selv. Sanglegen bliver altid tilpasset årstiden og der vil altid være sange med, som også passer til vores fantastiske årstidsfester.
Der er rigtig mange gode grunde til at synge meget med børnene, så det gør vi selvfølgelig, så tit vi kan, og det fylder meget i vores hverdag med børnene. Vi har stort set sange til en hver lejlighed såsom rydde-op-sang, tage-tøj-på-sang, måltidssange, nu-skal-vi-ud-at-lege-sang osv.

Årstidsfester

Årstidsfesterne fylder meget i begge vores børnehuse, og er både en del af den daglige og årlige rytme. Årstidsfesterne har rod i gamle traditioner og der ligger en stor tryghed i de årligt tilbagevendende fester, hvor barnet år for år vil opleve en genkendelighed og traditionerne omkring dette skaber en stor samhørighed i fællesskabet – både mellem børnene, men i særdeleshed også mellem børnene og de voksne. De voksne åbner op for en fest både med glæde og alvor og viderebringer de forskellige stemninger til børnene. Vi forbinder vores fester med årstidernes skiften og gamle traditioner, og har hele tiden forskellige stemninger i spil. Vores årstidsfester er et stort pædagogiksværktøj, da vi i hverdagen forbereder til fest. Fordi vi forbinder vores fester med årstidernes skiften, har vi hele tiden forskellige temaer at beskæftige os med i hverdagen, og intet er bedre til at gøre os nærværende end naturen.

Det er den forstående årstidsfest, der afgør hvilke stemninger, kreative aktiviteter, eventyr og sangleg, der er afgørende for hvad hverdagen fyldes med.
Alt dette kan man få en fornemmelse af, ved at læse om de forskellige årstidsfester i boksene.

Læs om de enkelte fester her